Kaproning

Kaproning eller konkurrenceroning kan dyrkes i mange forskellige former og på alle niveauer. Lige fra hyggeroning til motionsroning og deltagelse i stævner på højt eliteplan. Der findes indenfor ro-forbundene DKF og DFfR en lang række stævner, året rundt, som er egnet til alle lige fra nybegynder til elite og fra børn-gamle. I Ribe Roklub arbejder vi for at få så mange som muligt med til stævner. At deltage i et stævne, er ikke kun en enkeltstående begivenhed, og et spørgsmål om at vinde medaljer. Herr knytter man også lange venskaber på tværs af landet, hygger sig socialt, finder inspiration -  og ikke mindst motiovation, til at arbejde videre med træning og teknik hjemme i klubben. Noget ALLE kan have gavne af. Vi kan ikke alle komme først i mål - men det er bestemt heller ikke det primære, ved at deltage i stævner.

Kaproningsudvalget

Kaproning og træning varetages overordnet af klubbens kaproningsudvalg
Nedenfor beskrives aktiviteter m.v. for de forskellige bådtyper: 

Outrigger

Outriggerroning er ekspanderet kraftigt i Ribe Roklub de seneste år. Vi har en fast gruppe af ungdomsroere, som træner seriøst med outriggerroning flere gange i ugen. Se resultater fra regattaer her: http://tilmeld.roning.dk/index.php    

Inrigger

Enkelte hold har tidligere deltaget i de nationale langdistance- og  marathonstævner for 2-åres inrigger. Her deltager både glade motionister og de mere seriøse.

Kajak

Børne/ungdomsroere deltager i PBC stævner, som er begynder/breddestævner, hvor de yngste roere bliver introduceret til kaproning.
En gruppe af Ungdomsroere træner mere seriøst med kaproning og deltager i sprint- og marathonstævner.
Voksne deltager i langddisstance/marathon stævner. Bl.a. Tour-de-Gudenaa, som er et af Europas største langdistancestævner med 6-700 deltagere.
Se resultater fra regattaer her: www.youpaddle.org
 
 

Vinterturnering i romaskiner

Ribe Roklub deltager i 8/4-gp vinterturneringen i romaskiner. Turneringen afvikles bla. i egen klub. Hvert hold roer på én romaskine, hvor den samlede tid indberettes. Der er 5 runder i løbet af vinteren. Resultater og løbsdatoer kan ses på http://www.8gp.dk/
Derudover deltages ofte i jyske og danske mesterskaber i ergometerroning(ro-maskine) og kajakergoemeter.

Læs mere om forskellige konkurrenceformer her

Inrigger/outrigger:http://www.roning.dk/da/Aktiviteter/Konkurrenceroning.aspx
Kajak: http://www.kano-kajak.dk/